Søg
0

IT-Supportelev, XL-BYG Tømmergaarden Nykøbing Mors

IT-Supportelev

Du har nu mulighed for en spændende IT-Support-uddannelse hos Tømmergaarden i Nykøbing.

Er du nysgerrig og har du lyst til at lære nyt? Brænder du for IT og i at yde den bedste service og support og klar til at arbejde i en spændende virksomhed? Så er det måske dig, vi søger som vores nye IT-Supportelev!

Om elevuddannelsen

Vi har fokus på, at du kommer godt fra start og udvikler dig både personligt og fagligt. Vi ønsker at give vores elever en solid uddannelse som platform for dit videre arbejdsliv. Vi betragter vores elever som en investering i fremtiden, og du vil få tildelt ansvar, som matcher dine kompetencer.

Du får mulighed for at løse en lang række IT-opgaver. Det er dine kollegaer, som er dine kunder, og du skal derfor sætte en ære i at yde en god og professionel service for dem. Du får base i Nykøbing i IT-afdelingen, men skal yde IT-support til alle vores 17 afdelinger i Midt- og Nordjylland. Det foregår via telefon, pc og ved direkte kontakt, så det er nødvendigt, at du har kørekort, eller får det inden for kort tid.

Hos Tømmergaarden har vi en berømt Elevklub, hvor vi mødes med fokus på uddannelse, men også for at hygge og have det sjovt. Det betyder fokus, dialog, udvikling samt socialt samvær i gruppen af elever. I elevklubben afholder vi opstartsdage, temadage, elevture og virksomhedsbesøg! Hermed får du som elev gode oplevelser og ikke mindst et værdifuldt netværk med andre elever på tværs af Tømmergaardens afdelinger.

Om dig

Du har afsluttet eller er på vej til at afslutte IT-support grundforløbet, og du har en praktiske og struktureret tilgang til opgaverne. Du er klar til nogle travle dage, hvor du ikke mister overblikket selv om der er flere, som samtidig efterspørger din hjælp og måske også er en smule utålmodige.

I din hverdag er du i kontakt med kollegaer på alle niveauer, og derfor er det vigtigt, at du har godt humør, gode kommunikationsevner, og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker. Du tager ansvar for dine opgaver, der løses professionelt og med høj kvalitet, og du er fokuseret på at overholde deadlines.

Ansøg her:
Ansøgningsfrist:
08.03.2019
Kontaktperson:
Thomas Ryggaard Lassen
Område:
Nordjylland
Kontaktperson tlf:
27162071